Vejle Odontologiske Forening

 

Velkommen til Vejle Odontologiske Forenings hjemmeside. 

 

VOF er en forening for alle tandlæger i Vejle og omegn.  

Foreningens formål er under afslappede former at bidrage til vore lokale tandlægers efteruddannelse 

med foredrag og kurser og ikke mindst tilbyde socialt samvær med kolleger.

(HVIS du ikke kan se nederste barre med log-on muligheden, skal din Google Chrome opdateres!)

Hermed velkommen til VOFs program for 2018. Vi byder velkommen til to arrangementer i år - og håber de falder i jeres smag.

Første arrangement er d. 19. marts på Cafe Conrad i Vejle.

Vi starter kl. 18.00 med foredrag om slimhindelidelser ved specialtandlæge Elisa Kier-Swiatecka, Kæbekirurgisk afd. Esbjerg.

Kl. 19.30 serveres en lækker buffet bestående af: Kalvesteg “Sous-vide” med rodfrugter Braiserede svinekæber i portvin og rødbede Kylling med cremet svampe sauce. Stegte kartofler med urter og hvidløg, 3 af årstidens spændende salater, Chokoladekage med mousse og kokos Panna Cotta med mango og passionfrugt, 3 slags ost med sylt og sprødt-Frisk frugt. Drikkevarer betales af den enkelte.

Andet arrangement er "Gourmet-aften med køkkenchef Tom Thomsen". Arrangementet er med ledsager og finder sted d. 21. september Kl. 19.00 på Hotel Hedegaarden, der er kendt for lækker gastronomi. Ledsager betaler 800 kr. Der serveres "5 Retters" lækkert mad tilpasset årstiden i flotte omgivelser. Til retterne skænkes der forskellige fine vine, og der gives information til hver vin. Her er der rig mulighed for at møde både gamle som nye kollegaer til en hyggelig social aften. Der er god mulighed for at sætte ansigt på kollegaerne i Vejle, lære hinanden bedre at kende og drøfte fagligt som ufagligt stof i afslappede omgivelser. Medlemmer der ikke har ledsager opfordres også til at tilmelde sig arrangementet.    

Vi håber at se så mange af jer til arrangementerne som muligt.

Årskontingentet på 1200 kr. bedes indbetalt inden d. 19.2.2018. Danske Bank reg.nr. 9570 kontonr. 1456261.

HUSK AT NOTERE EGET NAVN PÅ INDBETALINGEN !

Alle tilmeldinger til årets arrangementer skal ske på hjemmesiden, – kun forespørgsler om glemt adgangskode eller password kan ske på mail til  VejleOF@hotmail.com.

Kærlige Hilsner fra bestyrelsen:

                Matini Seresht

                Jacob Kragegaard

Jane Pagh

Lisbeth Lomholt

(Niels Christian Vase)